Lovpligtige periodiske undersøgelser af trykbeholdere og rørsystemer.

Ifølge arbejdstilsynets bekendtgørelse AT 100 pålægges ejerne af trykbeholdere og rørsystemer under tryk at disse opstillingskontrolleres og efterfølgende kontrolleres. (Eftersyn/besigtigelse) Reglerne er en del af PED (Pressure Equipment Directive) som omfatter alt udstyr som anvendes under tryk. Alt udstyr under tryk skal være produceret i henhold til reglerne under PED, men der er dog grænser for hvornår der ligeledes skal foretages yderligere inspektion af udstyret.

Vi udfører periodiske undersøgelser af trykluftbeholdere herunder opstillingskontrol.

Servicekontrakt

Ansvaret for at anlægget kontrolleres rettidig, påhviler ejeren af det trykbærende anlæg. Har din virksomhed dets service- og vedligeholdelsesaftaler hos os, sørger vi for at de periodiske undersøgelser bliver udført rettidigt.

For at den akkrediterede virksomhed kan foretage eftersynene er det påkrævet at beholderen er klargjort af brugeren selv eller anden leverandør. Klargøring omfatter eksempelvis at beholderens papirer er i orden, at sikkerhedsventil og manometer fungerer samt at beholderen er renset indvendigt før besigtigelse.

Ved aftale med DI-Trykluft, påtager vi os ansvaret for at beholderens papirer er i orden, og sikkerheds ventil og manometer fungerer, samt beholderen er renset indvendigt.

Du kan læse mere i nedenstående link fra Arbejdstilsynet om de gældende bekendtgørelser ved trykbærende udstyr.

http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/bekendtgorelser/a/sam-anv-af-trykbaerende-udstyr-100.aspx

Ønsker du at høre mere om hvordan din virksomhed kan indgå en serviceaftale med DI-Trykluft, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 55 56 56 15, eller via vores kontaktformular her på hjemmesiden.

 

Kontakt os